IPPS: InterPersonal Preferences & Strategies

IPPS Analysen er baseret på psykologen Will Schutz’ forskning og beskriver vore foretrukne relationsmønstre i forhold til andre mennesker. Disse mønstre er styrende for vores adfærd i forhold til samvær, samspil og nærvær med andre. Forskningen har imidlertid, vist at personlige mønstre kan ændres og udvikles. Resultatet af IPPS testen illustrerer grafisk de foretrukne mønstre både på individ- og gruppeniveau. Desuden er der på individuelt niveau udførlige beskrivelser og tolkninger af de enkelte IPPS dimensioner.

IPPS måler adfærd, samt i et vist omfang følelser/holdninger på det interpersonelle område. Det er vigtig viden, der kan forklare årsagen til at vi kan opleve utilfredsstillende relationer i forhold til andre mennesker. IPPS modellen er derfor et vigtigt udgangspunkt i forhold til at arbejde med udvikling af personlig fleksibilitet i relationer.

Individuelle mønstre: Resultaterne af analysen beskriver både Adfærdsmønstre og de underliggende følelser i forhold til andre. Dine adfærdsmønstre omfatter dine behov for at blive Involveret i forhold til andre, dine behov for Styring; dvs. dine behov i forhold til indflydelse, kontrol og magt, og endeligt dine behov for Nærhed; dvs. hvor tæt du vil på de mennesker, der omgiver dig. Dine følelser i relation til andre omfatter din grundlæggende interesse for andre, din respekt for andres kunnen og kompetencer, og hvor megen sympati du generelt har for andre.

Mønstre i teams: IPPS giver et grafisk overblik over de forskelle i relationsmønstre, som er bestemmende for teamets effektivitet, og dermed også en indikation for hvad der er teamets ressource- og udviklingsområder. Som supplement til IPPS kan Teamanalysen, der delvis er baseret på spørgsmålene i IPPS analysen, anvendes til et løbende check-up af gruppens funktion.

 
loading quote
 
 
 
© Metze Erhvervspsykologer A/S
Designed by Atomic Orange